Om IHL

IHL er et innovativt intelligent logistiksystem til eksisterende og nye sygehuse

Et system, hvor tøj, mad, medicin, instrumenter, udstyr og meget andet kommer ud af væggen, lige præcis hvor og når plejepersonalet har brug for det.

IHL sørger for, at plejepersonalet sparer tid på at lede, finde, hente og håndtere. Værdifuld tid som i stedet kan anvendes til patientpleje og omsorg. Sygeplejersken skal ikke længere bruge tid på at finde tingene. Nu finder tingene hende eller ham.

IHL giver sygehusene et fuldautomatisk integreret internt transport-, lager- og logistiksystem, som bygger på eksisterende teknologi og bygges ind i vægge og lofter. IHL vil dels spare plads og dermed etableringsomkostninger og dels reducere behovet for lagerbeholdning og manuel håndtering.

IHL er udviklet og beskrevet siden 2010 og er med som et af de 10 pejlemærker i Danske Regioners anbefalinger for kommende sygehusbyggerier. 17 danske virksomheder og herunder fem danske hospitaler deltager i dette innovative projekt, hvor visionen er at skabe et logistiksystem, specielt udviklet til de særlige lager- og logistikbehov, der findes på hospitalet.

IHL får støtte fra Markedsmodningsfonden til at færdigudvikle, afprøve, tilpasse og demonstrere systemet fra maj 2013 til april 2015. Projektet har modtaget et af historiens største tilskud fra fonden bl.a. med den begrundelse, at det er innovativt, spændende, perspektivrigt og indeholder et meget stort potentiale for fremtidens sygehuse.

Målene med IHL er at udvikle et fuldautomatisk logistiksystem til hospitalet, som skal være enkelt, pålideligt, intelligent og effektivt.

IHL kombinerer allerede kendte løsninger og teknologier.

I løbet af tre projektfaser vil IHL blive færdigudviklet, afprøvet, tilpasset og demonstreret fra maj 2013 til april 2015.

Din browser er forældet

Du skal opdatere din browser for at se denne hjemmeside korretOpdater nu

×