Visualiseringer

I den tredje fase af IHL-udviklingsprojektet har Xcelgo og Intelligent Systems arbejdet med at simulere og visualisere, hvordan IHL fungerer i forskellige brugssituationer på hospitalet.

Her på siden kan du se de forskellige scenarier – klik på film under forklaringen for at se en af de fire visualiseringer:

Skift kasse
I et IHL magisk depotskab kan man vælge mellem et antal af kasser, som er konfigureret til brug i netop dette skab. Her vælger vi at hente en kasse med bleer frem. Den eksisterende kasse tages ud af systemporten og erstattes efterfølgende af kassen med bleer. Kassen med bleer findes fra en lagerposition i skakten.

 

Foretag genopfyldning
Når personale observerer, at en af kasserne har behov for en genopfyldning, kan dette gøres med få tryk. Ud fra den pågældende trykker man bare på ”Genopfyld kasse”. Kassen sendes så til genopfyldning i det centrale hospitalslager. Hvis sygehuset vælger det, kan systemet erstatte den tomme systemport øjeblikkeligt med en kasse der indeholder de samme varer.

 

Placer en ordre
Hvis en vare ikke kan findes i nærheden, kan den bestilles fra hospitalets centrallager. Her kan man finde varer ved enten at søge på den eller vælge en varekategori. Her vælger vi at tilføje en tallerken og bestik til vores vareliste. Når man opretter en ordre, kan man udfylde ordrenavn, evt. hvad ordren skal anvendes til, hvornår det skal bruges, hvor det skal bruges, om man vil have en påmindelse, når forsendelsen ankommer, samt om man vil oprette ordren som skabelon, så man nemt kan lave en ordre på de samme varer. Nu kan vi se, at forsendelsen er på vej fra centrallageret. Når forsendelsen ankommer, vælger man hvilken systemport man vil modtage den i. Den første kasse hentes frem. Når varerne er taget ud, kan man modtage den næste kasse. Og til sidst afslut modtagelse. Den oprindelige kasse tilknyttet IHL depotskabet vil efterfølgende blive hentet frem igen.

 

Slip af med urent materiale
Urent materiale sendes ved først at placere det urene materiale i en topåbnet IHL kasse og derefter vælges typen af urent materiale. Kassen afsendes, og en tom kasse køres øjeblikkeligt ud til brugeren, så det næste stykke urent materiale kan afsendes.

Din browser er forældet

Du skal opdatere din browser for at se denne hjemmeside korretOpdater nu

×